Jeanette Markvarts fortælling

Hvad sker der med et menneske, når systemet, der skal helbrede, i stedet ender med at fastholde én i mørket?

For forfatter og foredragsholder Jeanette Markvart blev mødet med den danske sygehuspsykiatri starten på en næsten 20 år lang kamp. En kamp, der ikke blot handlede om at overleve dybe traumer efter seksuelle overgreb, men også om at overleve et system præget af tidsnød, ressourcemangel og overmedicinering.

I dag har Jeanette kæmpet sig ud på den anden side, og hendes historie er et levende bevis på, at der er lys efter mørket – selv når alt håb synes tabt.

Her kan du læse om Jeanettes historie. Du kan også høre hende i podcasten Forbandet Barndom.

Jeanette Markvart svingdørspatient Fri mig fra det onde

Traumerne der ændrede alt

Som ung var Jeanette Markvart ambitiøs og studerede medicin. Men bag facaden lurede dybe spor i sindet efter et seksuelt overgreb. Senfølgerne ramte hende hårdt i form af svær PTSD, spiseforstyrrelse og voldsom selvskade, hvilket som 25-årig førte til hendes første indlæggelse.

Det blev startskuddet til 18 år som “svingdørspatient”. I de efterfølgende næsten to årtier blev Jeanette sluset ud og ind af psykiatriens lukkede afdelinger under en lang række forskellige diagnoser. Hun har selv beskrevet, hvordan hun i perioder følte sig som et “omvandrende medicinmonster”, der blev forsøgt behandlet med massive mængder medicin og elektrochok – uden at den egentlige årsag, traumet, blev adresseret rigtigt.

Systemets svigt og mennesket bag journalnummeret

I sin selvbiografi ”Fri mig fra det onde – bag psykiatriens lukkede døre”, som udkom i 2025, sætter Jeanette ord på det, hun oplevede som omsorgssvigt, mentaliseringssvigt og systemfejl i det presramte sundhedsvæsen.

Når tiden og de menneskelige ressourcer mangler på de psykiatriske afdelinger, bliver magtudøvelse, tvangsmedicinering og bæltefikseringer alt for ofte standardløsninger. Jeanette beskriver hudløst ærligt, hvordan det at blive mødt som en “diagnose” eller et “journalnummer” i stedet for et helt menneske kan presse en patient endnu længere ud i modløshed, selvskade og selvmordstanker.

I de sværeste nætter, hvor livsgnisten var væk, blev anonyme livslinjer som Psykiatrifondens rådgivning et afgørende sikkerhedsnet for hende – et sted, hvor der rent faktisk sad et lyttende og empatisk menneske i den anden ende af røret eller chatten.

Vejen ud til lyset

Vendingen kom nærmest ved et tilfælde. En dag var hendes faste psykiatriske afdeling fuldt belagt, og Jeanette blev overflyttet til en ny afdeling. Her mødte hun en psykiater, der så hende som det menneske, hun var, kiggede bag om symptomerne og endelig stillede den korrekte diagnose.

I stedet for mere medicin og tvang blev hun tilbudt kognitiv og traumefokuseret terapi. Det gav hende de redskaber, hun manglede for at bearbejde sine traumer og finde fodfæste i virkeligheden igen.

Livet i dag: Mere end en diagnose

Siden 2014 har Jeanette Markvart ikke været indlagt. Hun har parkeret den førtidssbyrde, hun ellers fik tilkendt i tyverne, og droppet de mange piller. I dag er hun uddannet radiograf, arbejder på Aarhus Universitets Hospital, og lever et stabilt og meningsfuldt liv i Askildrup sammen med sin mand og deres hund.

Når Jeanette i dag stiller sig op som foredragsholder og debattør, er det ikke for at pege fingre ad de ansatte i psykiatrien, men for at skabe forandring. Hendes mission er at bryde tabuerne omkring psykisk sygdom, mindske brugen af tvang og minde både politikere, pårørende og sundhedsfaglige om det allervigtigste: At bag enhver svær diagnose findes der et menneske, som har brug for at blive set, hørt og mødt med omsorg.

Jeanettes rejse minder os om, at uanset hvor dybt man falder, og uanset hvor mange år man tilbringer i mørket, så er der en vej ud til lyset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *