Grooming – når tillid bliver brugt som et redskab til overgreb

Mange mennesker forestiller sig, at seksuelle overgreb mod børn begynder med tvang, trusler eller vold.

Men virkeligheden ser ofte anderledes ud.

Mange overgreb begynder med det, der kaldes grooming. En proces, hvor en voksen gradvist opbygger tillid, nærhed og afhængighed med det formål at kunne begå seksuelle overgreb og mindske risikoen for, at barnet fortæller om det. Det er en af grundene til, at mange overlevere senere i livet kan være i tvivl om, hvad de egentlig har været udsat for.

Bliv klogere på groomingens faser nedeunder.

hvar er grooming

Hvad er grooming?

Grooming er en målrettet proces, hvor en person gradvist skaber en relation til et barn eller en ung for at opnå kontrol, tillid og adgang.

Målet er ikke nødvendigvis seksuel kontakt med det samme.

Tværtimod handler grooming ofte om langsomt at flytte barnets grænser, så det, der oprindeligt ville have føltes forkert, gradvist kommer til at virke normalt.

Grooming kan foregå både online og offline og udføres ofte af personer, som barnet allerede kender eller lærer at stole på.

De typiske faser i grooming

Selvom ingen forløb er helt ens, beskriver forskning og faglitteratur ofte grooming som en proces med flere faser.

1. Udvælgelse af barnet

Krænkeren søger ofte kontakt til børn eller unge, som virker særligt sårbare eller har behov for opmærksomhed, omsorg eller anerkendelse.

Det betyder ikke, at barnet gør noget forkert.

Ansvaret ligger altid hos den voksne, der udnytter barnets behov.

2. Opbygning af tillid

I denne fase kan krænkeren fremstå som:

  • Omsorgsfuld
  • Hjælpsom
  • Sjov
  • Interessant
  • Forstående

Barnet kan opleve, at personen virkelig lytter og forstår dem.

Ofte bliver relationen noget særligt og betydningsfuldt for barnet.

3. Skabelse af afhængighed

Efterhånden kan krænkeren begynde at gøre sig selv vigtigere og vigtigere i barnets liv.

Det kan ske gennem:

  • Særlige privilegier
  • Gaver
  • Opmærksomhed
  • Hemmeligheder
  • Følelsesmæssig støtte

Barnet kan begynde at føle, at relationen er unik eller nødvendig.

4. Flytning af grænser

Nu begynder krænkeren gradvist at teste og udvide barnets grænser.

Det kan ske gennem:

  • Seksualiserede kommentarer
  • Flirtende adfærd
  • Upassende berøringer
  • Deling af seksuelt indhold
  • Samtaler om seksualitet

Små skridt gør det lettere at normalisere adfærden.

Det, der ville have virket forkert i starten, føles måske mindre tydeligt efter måneder eller år med tillidsopbygning.

5. Seksuelle overgreb

Når grænserne er flyttet tilstrækkeligt, kan de seksuelle handlinger begynde.

For barnet kan det være svært at forstå, hvad der sker.

Mange beskriver, at de både følte ubehag og samtidig ønskede at bevare relationen til personen.

Netop denne konflikt kan skabe stor forvirring.

6. Tavshed og kontrol

Efter overgrebene forsøger mange krænkere aktivt at forhindre afsløring.

Det kan ske gennem:

  • Skyldfølelse
  • Skam
  • Manipulation
  • Loyalitetskonflikter
  • Trusler
  • Følelsesmæssigt pres

Barnet kan komme til at tro, at det selv har et ansvar for det, der er sket.

Hvorfor kan det være svært at forstå, at man blev groomet?

Mange overlevere tænker:

“Men jeg stolede jo på personen.”

“Jeg holdt jo af ham.”

“Jeg sagde ikke altid nej.”

“Jeg gik jo frivilligt derhen.”

Disse tanker kan skabe tvivl om, hvorvidt der overhovedet var tale om et overgreb.

Men netop disse reaktioner er almindelige efter grooming.

Formålet med grooming er at skabe en relation, hvor barnet føler tillid, tilknytning eller loyalitet over for krænkeren.

At du stolede på personen, betyder ikke, at du samtykkede.

At du holdt af personen, betyder ikke, at overgrebet var acceptabelt.

At du ikke forstod, hvad der foregik, betyder ikke, at du havde ansvar for det.

Hvorfor opdager mange det først senere i livet?

Mange mennesker bruger år på at forstå, hvad de har været udsat for.

Som barn har man ofte ikke den nødvendige viden eller erfaring til at gennemskue manipulationen.

Først som voksen kan man begynde at se mønstrene:

  • Hvordan tilliden blev opbygget.
  • Hvordan grænserne blev flyttet.
  • Hvordan hemmelighederne blev en del af relationen.
  • Hvordan skyld og skam blev brugt til at skabe tavshed.

Det kan være en smertefuld erkendelse.

Men for mange bliver forståelsen også et vigtigt skridt i helingsprocessen.

Ansvaret ligger altid hos den voksne

Et barn kan ikke være ansvarlig for grooming.

Et barn kan ikke forventes at gennemskue manipulation, seksuelle hensigter eller magtmisbrug fra en voksen.

Det er den voksnes ansvar at beskytte barnet.

Når en voksen bevidst opbygger tillid for senere at udnytte den seksuelt, er ansvaret entydigt placeret hos den voksne.

Når forståelsen kommer

For mange overlevere er erkendelsen af grooming både smertefuld og befriende.

Smertefuld, fordi man ser manipulationen tydeligere.

Befriende, fordi mange års skyld og selvbebrejdelser begynder at give slip.

At forstå grooming handler ikke om at ændre fortiden.

Det handler om at forstå, hvad der faktisk skete.

Og om at placere ansvaret der, hvor det hører hjemme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *