Hvad er sextortion?

Kort fortalt er sextortion en form for digital afpresning. Det handler modsat sit navn sjældent om sex, men derimod om magt, kontrol og i de fleste tilfælde penge.

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd og Politiet foregår det typisk via to forskellige motiver:

1. Økonomisk afpresning: En gerningsperson (ofte fra et internationalt netværk) lokker offeret til at dele intime billeder eller videoer under dække af at være en jævnaldrende flirt. Så snart materialet er sendt, ændres tonen. Gerningspersonen truer med at offentliggøre materialet, medmindre offeret betaler store beløb – ofte via tjenester som PayPal, Western Union eller digitale gavekort.
2. Seksuel afpresning: Gerningspersonen (som kan være en ekskæreste, en bekendt eller en online groomer) kræver ikke penge, men derimod mere intimt materiale eller seksuelle ydelser for ikke at dele de eksisterende billeder.

Hvem og hvor mange bliver ramt?

Sextortion skelner ikke mellem køn eller alder, men statistikkerne viser alligevel nogle klare og bekymrende tendenser. Det er en kriminalitetsform i eksplosiv vækst.

• Børn og unge er særligt sårbare: Tal fra Red Barnets SletDet-rådgivning viser en markant stigning i digitale krænkelser i de seneste år. I en stor undersøgelse svarede hele 10 procent af børn og unge, at de har oplevet at blive truet eller afpresset online – en næsten fordobling på få år. Det sker hyppigst på platforme som Snapchat og Instagram.
• Mænd rammes især økonomisk: En rapport fra Nationalt Center for It-Kriminalitet (NCIK) fra 2026 viser, at sextortion med økonomisk motiv udgør hele 88 % af alle anmeldte sextortion-sager til dansk politi. Her er det i høj grad unge mænd og voksne mænd, der lokkes i fælden via falske profiler (såkaldt catfishing).
• Mørketallene er enorme: Politiet understreger, at statistikkerne kun er toppen af isbjerget. Skammen og skyldfølelsen afholder rigtig mange fra overhovedet at anmelde forbrydelsen eller fortælle det til nogen.

Hvem udsætter andre for sextortion?

Bag om skærmen arbejder de kriminelle bag sextortion overraskende metodisk. Det, der for offeret føles som en personlig og intens relation, er i virkeligheden ofte et iskoldt, stramt koreograferet svindelnummer.

Nationale efterforskere, herunder Nationalt Center for It-Kriminalitet (NCIK) og internationale agenturer som FBI, har kortlagt gerningspersonernes metoder. Bagmændene (der ofte sidder i organiserede netværk i udlandet) følger typisk en fast “drejebog” eller et decideret manuskript (scripts).

Drejebogen er designet til at nedbryde offerets parader og maksimere panikken på kortest mulige tid, og den følger som regel disse fem strategiske trin:

1. “Mass-bombing” og udvælgelse af ofre

Gerningspersonerne leder sjældent efter ét specifikt offer fra start. I stedet opretter de stribevis af falske profiler (ofte med stjålne billeder af attraktive, unge kvinder) på platforme som Instagram, Snapchat eller datingapps.

• De “masse-bomber” bestemte målgrupper – for eksempel unge mænd på en bestemt skole, et sportshold eller et universitet – ved at følge følgelisterne på åbne profiler.
• Når de rækker ud, lader de som om, de har fælles bekendte: “Gud, går du ikke også på [skolenavn]? Syntes nok, jeg havde set dig i min feed.”

2. “The Fast-Track Romance” (Hurtig intimitet)

Så snart der er bid, rykker gerningspersonen lynhurtigt. Forløbet er designet til, at samtalen skal føles intens, fortrolig og seksuel på rekordtid for at overrumple offerets kritiske sans.

• De flytter hurtigt chatten væk fra den officielle platform (fx Instagram) over til en mere privat eller krypteret app (som Snapchat eller Telegram).
• Gerningspersonen sender ofte et intimt billede først. Det fjerner offerets parader og skaber en falsk følelse af gensidig tillid: “Nu har jeg vist dig noget – vil du ikke også vise mig noget?”

3. Fælden klapper (Skjult optagelse)

Så snart offeret sender et intimt billede eller takker ja til et live videoopkald, klapper fælden. Hvis der er tale om et videoopkald, sidder gerningspersonen ofte klar med software, der optager skærmen. I mange tilfælde afspilles der blot en forudoptaget video af en uvidende pige på skærmen, mens offeret lokkes til at blotte sig.

4. Baggrundstjek og informationshøst

Mens flirten står på, sidder gerningspersonen (eller en medgerningsmand) i baggrunden og laver et grundigt digitalt baggrundstjek på offeret. De scanner offerets Facebook- og Instagram-profiler for at finde:

• Navne og profiler på forældre og søskende.
• Nære venner og klassekammerater.
• Arbejdsplads eller skole.De tager screenshots af disse følgelister. Det er disse lister, der efterfølgende bruges som det ultimative våben.

5. Det psykologiske chokangreb

Dette er det mest kritiske punkt i gerningspersonens guide. Tonen skifter på et splitsekund fra sød og flirtende til aggressiv og iskold. De sender offerets egne intime billeder i en kollage side om side med screenshots af offerets mor, far eller venner.

Gerningsmændenes manuskript følger her en brutal psykologisk taktik:

• Kunstigt tidspres: De sætter en ekstremt kort tidsfrist (fx “Du har 15 minutter til at overføre, ellers sender jeg til din mor”). Det gøres for, at offeret skal handle i ren panik i stedet for at nå at tænke rationelt eller søge hjælp.
• Trusler om total ruin: De bruger faste fraser som: “Jeg ødelægger dit liv, din skolegang og din karriere, hvis ikke du betaler nu.”
• Fleksibel prissætning (Bartering): Hvis offeret panikker og siger, at de ikke har 5.000 kr., skifter gerningsmanden til en “forhandlingsteknik”. De spørger: “Hvor meget har du på din konto lige nu?” og accepterer alt ned til 100-200 kr., bare for at få offeret til at betale første gang.

Hvorfor er det vigtigt at kende deres guide?

Når man ser, at sextortion i virkeligheden er et mekanisk svindelnummer, der følger en fast manual, bliver det lettere at afmystificere det. Det viser med al tydelighed, at det aldrig handler om offerets handlinger, men om kyniske kriminelle, der følger en manipulerende drejebog for personlig vinding.

Hvorfor udsætter de andre for sextortion?

Her er den udvidede del af blogindlægget, der kaster lys over gerningsmændenes profiler, deres dybereliggende motiver, og belyser den rystende Aalborg-sag.

Hvem er gerningsmændene – og hvad driver dem?

Når vi taler om, hvem der sidder i den anden ende og trækker i trådene, skal vi dele gerningsmændene op i to meget forskellige grupper. Deres baggrund og motiver er nemlig vidt forskellige:

1. De økonomiske svindlere (De organiserede netværk)

De fleste sextortion-sager (op mod 88 % ifølge politiet) styres af kyniske, organiserede it-kriminelle i udlandet. Det er sjældent en enkeltperson, der sidder på sit værelse, men derimod professionelle netværk, som ofte opererer fra call-centre i udlandet (eksempelvis i vestafrikanske lande eller Sydøstasien).

• Motivet: Ren profit. For dem er det en forretning. De går efter flest mulige ofre på kortest tid for at presse penge ud af dem via hurtige overførsler.

2. De seksuelle krænkere (Magt, kontrol og grooming)

Den anden gruppe gerningsmænd opererer ofte lokalt i Danmark. Her er der tale om enkeltpersoner, som typisk bruger falske profiler til at kontakte børn og unge online – en proces, der kaldes grooming.

• Motivet: Det handler ikke om penge, men om seksuel tilfredsstillelse, magt og ekstrem kontrol. De nyder følelsen af at kunne tvinge et andet menneske (ofte en sårbar mindreårig) til at overskride sine egne grænser.

Aalborg-sagen: Det levende bevis på, hvor galt det kan gå

For at forstå, hvor kynisk den seksuelle afpresning foregår i virkeligheden, behøver vi desværre ikke kigge mod udlandet. Vi kan blot kigge på en af danmarkshistoriens mest grove, lokale sager om sextortion, som blev afgjort ved Retten i Aalborg i maj 2026.

Her blev en 22-årig mand idømt 4 års ubetinget fængsel i en sag, der rystede offentligheden. Sagen talte hele 35 tiltaleforhold begået i efteråret 2024.

Sagen kort:

Manden havde målrettet udset sig seks mindreårige drenge i alderen 13 til 15 år via sociale medier. Ved hjælp af grov manipulation, ulovlig tvang, bedrag og trusler fangede han drengene i et digitalt greb. Han tvang de unge drenge til at udføre seksuelle handlinger på sig selv foran skærmen og sende billeder og videoer af det direkte til ham. Derefter udbredte han materialet videre.

Manden erkendte sig skyldig i samtlige forhold. Anklagemyndigheden gik oprindeligt efter at få manden idømt forvaring (en tidsubestemt straf til særligt farlige personer), men da han ikke tidligere var straffet for seksualforbrydelser, landede retten i stedet på en dom på 4 års fængsel baseret på forbrydelsernes ekstreme grovhed og det faktum, at det var begået mod børn.

Hvad kan vi lære af Aalborg-sagen?

Sagen fra Aalborg understreger to ekstremt vigtige pointer, som vi kæmper for her på forglemmigej.org:

1. Det rammer også drenge: Der findes en sejlivet myte om, at digitale seksuelle krænkelser primært rammer piger. Aalborg-sagen viser med al tydelighed, at unge drenge i den grad er i risikogruppen for seksuel afpresning og magtmisbrug.
2. Gerningsmændene kan være hvem som helst: Gerningsmanden var en helt almindelig 22-årig mand fra lokalområdet – ikke en anonym hacker gemt væk i udlandet. Det viser, hvor vigtigt det er, at vi lærer vores børn at være kildekritiske, og at de aldrig skal makke ret, hvis fremmede online begynder at stille intime krav eller fremsætte trusler.

De langsigtede konsekvenser: De usynlige ar

De psykiske konsekvenser ved at blive udsat for sextortion kan være altomfattende og langvarige. Fordi truslen rammer offerets mest private og intime sfære, føles overgrebet ekstremt grænseoverskridende.

På lang sigt kan det medføre:

• Kronisk angst og paranoia: Ofrene lever i konstant frygt for, hvornår “bomben sprænger.” Hver gang telefonen bipper, stiger pulsen. Mange udvikler decideret angst for at bruge sociale medier eller interagere med andre online.
• Tillidskrise og isolation: Når man har oplevet, at en person har misbrugt ens tillid så groft, bliver det svært at stole på andre mennesker igen. Det kan skade evnen til at indgå i fremtidige kærlighedsforhold eller venskaber, og mange isolerer sig helt fra omverdenen.
• Skam og depression: Mange ofre internaliserer skylden. De bebrejder sig selv, at de sendte billedet i første omgang, hvilket kan føre til et ødelagt selvværd, dybe depressioner og i værste fald selvmordstanker.

Du er ikke alene – og det er IKKE din skyld

Hvis du sidder derude og er fanget i afpresserens net lige nu, så husk det vigtigste budskab fra os på forglemmigej.org: Det er ikke din skyld. Du har intet at skamme dig over. Du er offer for en kynisk forbrydelse.

Hvad skal du gøre med det samme?

1. STOP kommunikationen: Svar ikke afpresseren. Slet ikke dine konti med det samme, men blokér personen.
2. Betal ALDRIG og send ikke mere: Hvis du betaler eller sender mere, stopper de sjældent. Det giver dem blot blod på tanden.
3. Tag screenshots: Gem alt som dokumentation (profilnavne, bankoplysninger, trusler).
4. Søg hjælp og anmeld det: Sextortion er ulovligt efter straffeloven. Gå til politiet.

Hvad gør du, hvis du er blevet ramt? (Akut handlingsplan)

Hvis du sidder lige nu og føler, at jorden skrider under dig, fordi en afpresser truer dig, så træk vejret dybt. Selvom det føles som om, dit liv er ødelagt, er der en vej ud, og du kan genvinde kontrollen.

Her er de fire vigtigste trin, du skal følge med det samme:

• 1. Stop AL kommunikation med afpresseren Uanset hvad de truer med at gøre, må du ikke svare dem, trygle dem eller diskutere med dem. Afpressere er professionelle manipulatorer, der lever af din panik. Hvis du viser dem, at du er bange, får de overtaget. Blokér dem på det medie, hvor de kontakter dig.
• 2. Betal ALDRIG og send ikke mere materiale Dette er det absolut vigtigste råd. Hvis du betaler penge eller sender flere billeder i håb om, at de sletter det gamle, stopper de aldrig. Tværtimod viser du dem, at deres afpresning virker, og de vil blot kræve mere og mere.
• 3. Sikr beviserne (Tag screenshots) Før du blokerer eller sletter noget, skal du dokumentere alt. Tag screenshots af afpresserens profil (inklusive brugernavn/ID), selve truslerne, og eventuelle kontonumre eller links, de har sendt dig. Disse beviser er guld værd for politiet.
• 4. Få hjælp til at stoppe spredningen Hvis afpresseren allerede har delt eller truer med at dele dit materiale, findes der værktøjer, der kan hjælpe dig:
  • Take It Down / StopNCII.org: Dette er gratis, globale platforme, hvor du anonymt kan uploade et digitalt fingeraftryk (et såkaldt hash) af dine intime billeder. Platformene samarbejder med Facebook, Instagram, TikTok og Snapchat om at registrere billedet, så det automatisk blokeres og aldrig kan uploades på deres tjenester.
  • Meld det til platformen: Brug de indbyggede rapporteringsværktøjer på Snapchat, Instagram eller Discord til at anmelde profilen for afpresning og misbrug.

Du skal ikke stå alene med det

Sextortion er en alvorlig forbrydelse, og du skal ikke bære den byrde alene. Det er ikke din skyld, og du har intet at skamme dig over. Det bedste våben mod afpressere er at bryde tavsheden.

Hvem kan du kontakte i dag?

• Politiet (114): Anmeld sagen. Politiet har en specialenhed (NCIK), der efterforsker digital afpresning, og de tager det meget alvorligt.
• Red Barnets SletDet: En gratis rådgivning, der kan hjælpe dig med at få fjernet billeder fra nettet og give dig psykologisk støtte.
• BørneTelefonen (116 111): Hvis du er under 18 år og har brug for en voksen at tale med i fuld fortrolighed.
• Offerrådgivningen: Tilbyder støtte og samtaler til alle, der har været udsat for en forbrydelse.