Seksualiseret selvskade: Når sex bliver en måde at selvskade på
“Jeg har kun værdi, fordi jeg kan være et seksuelt objekt for andre”
For mange mennesker – særligt dem, der har traumer eller seksuelle overgreb med sig fra barndommen – kan seksualitet blive flettet tæt sammen med smerte, grænseoverskridelser og en jagt på kontrol. Men hvorfor opsøger man gang på gang seksuelle situationer, som man på forhånd ved vil efterlade én med en følelse af skam, tomhed og selvhad?
I en episode af podcasten Forbandet Barndom fortæller Dorte Mølgaard Christiansen, p.hd, lektor i klinisk psykologi og traumeforsker ved Syddansk Universitet (SDU) om dette komplekse fænomen: seksualiseret selvskade.
Du kan lytte til episoden eller læse videre om nogle af pointerne herunder og råd til, hvad vi alle kan gøre for at hjælpe dem, der selvskader gennem sex.
Mønstret: Smerte, flugt og det mentale bad
Selvom praksisverdenen og overgrebsoverlevende har kendt til fænomenet i årevis, er seksualiseret selvskade et relativt nyt felt inden for forskningen. Dorte Mølgaard Christiansen og hendes kollegaer åbner altså op for et helt nyt forskningsfelt og sætter ord på de mønstre, som alt for mange bærer på i isolation og skam. Og det er vigtigt. For ved at sætte ord på de mønstre, som mange bærer på i dyb ensomhed, kan vi lindre smerten.
Kernen i seksualiseret selvskade er mangel på lyst og nydelse. Det handler ikke om en udforskende eller grænseflyttende seksualitet, som man reelt nyder (f.eks. sund BDSM eller uforpligtende sex, hvor begge parter har det godt).
Seksualiseret selvskade er kendetegnet ved et gentagende mønster:
- Trigger eller overvældende følelser: Følelsesmæssigt kaotiske tilstande, flash-backs eller dyb tomhed presser sig på.
- Handling uden lyst: Man opsøger sex med en person, man måske finder frastødende, eller havner i situationer, hvor ens egne grænser overskrides fuldstændigt.
- Kortvarig lettelse (“Tisse i bukserne-effekten”): Mens handlingen står på, kan den fysiske smerte eller distraktion gribe opmærksomheden og dæmpe den psykiske smerte eller genoplevelsessymptomerne.
- Efterspil af skam og selvhad: Bagefter rammer efterreaktionen hårdt. Man føler sig brugt, beskidt og overvældet af en følelse af blot at have brug for et “mentalt bad”.
“Det er en flugt fra noget, der er værre. Den fysiske smerte eller følelsen af at blive brugt kan føles nemmere at håndtere end den psykiske smerte indeni.”
— Dorte Mølgaard Christiansen, lektor og forsker
Hvorfor opstår denne adfærd?
Årsagerne til seksualiseret selvskade er komplekse, men forskningen og erfaringer fra praksis peger især på sammenhængen med tidlige barndomstraumer og seksuelle overgreb.
Når et barn eller ungt menneske udsættes for overgreb, bliver seksualiteten og kropsfornemmelsen ofte traumatiseret. Det kan skabe en række dybe psykologiske dynamikker:
- Svækket følelsesregulering: Hvis man er vokset op i et utrygt miljø uden hjælp til at regulere svære følelser, kan det være enormt svært at trøste og berolige sig selv som voksen.
- Tanken om kun at have værdi som objekt: Mange traumeramte sidder tilbage med den grundlæggende overbevisning: “Jeg har kun værdi i kraft af, at jeg kan være et seksuelt objekt for andre.” Dette fører ofte til en tankegang om, at hvis andre vil have ens krop, har man ingen ret til at sige nej.
- Et forsøg på at genvinde kontrol: Ved selv at opsøge smerten eller grænseoverskridelsen prøver man ubevidst at tage styringen over det overgreb, man oprindeligt var et passivt offer for.
Vigtigheden af nuancer: Tag ikke lysten fra folk
Seksualitet og traumer er ekstremt følsomme emner, og vi må ikke putte al risikobetonet eller utraditionel seksuel adfærd i kassen som “selvskade”.
Hvis en person reelt nyder sin seksualitet, men en behandler eller pårørende fejlagtigt stempler det som selvskade, kan det virke dybt stigmatiserende og skabe endnu mere skam.
Det afgørende spørgsmål, man må stille sig selv eller undersøge i et terapiforløb eller at man som pårørende kan spørge, er:
Gør jeg det her ud fra lyst og nydelse – eller gør jeg det for at flygte fra en indre smerte?
Et sprog, der sætter fri
For mange, der genkender sig selv i disse mønstre, er opdagelsen af begrebet seksualiseret selvskade en lettelse. At opdage, at der findes et fagligt ord for det, man kæmper med, kan fjerne følelsen af at være “forkert” eller helt alene i verden.
Seksualiseret selvskade er ikke et udtryk for, at man er “løs på tråden” eller “med på hvad som helst”. Det er et overlevelsesmønster og et smertensskrig, der udspringer af dybe sår.
Vejen ud af mønstret kræver trygge rammer, professionel hjælp og terapeutisk arbejde med at genopbygge følelsen af eget værd – så kroppen ikke længere skal bruges som en slagmark for indre traumer.
Lyt til episoden, hvor blandt andet kan høre om:
- Forskellen på direkte og indirekte seksualiseret selvskade: Hvorfor handler adfærden sjældent om sex, men i stedet om flugt, traumer og jagten på en tabt kontrol?
- “Tisse i bukserne-effekten”: Hvorfor fysisk smerte eller grænseoverskridende sex i øjeblikket kan føles nemmere at håndtere end den psykiske smerte indeni.
- Traumets dybe rødder: Hvordan seksuelle overgreb i barndommen kan skabe den ødelæggende overbevisning, at ens krop kun har værdi som et objekt for andre.
- Nuancerne, der mangler: Hvorfor behandlere og pårørende skal træde varsomt, så sund lyst og udforskning ikke fejlagtigt stemples som selvskade.
Det er en stærk, øjenåbnende og dybt nødvendig samtale for alle, der selv har traumer med i bagagen, kender nogen der har, eller som arbejder med mennesker.
🎧 Lyt til episoden nu, hvor du hører dine podcasts – og bliv klogere på et tabubelagt mønster, der fortjener at komme frem i lyset.
(Bemærk: Episoden berører svære emner som overgreb og selvskade. Pas godt på dig selv, mens du lytter).
Læs mere om SDU’s projekt om seksualiseret selvskade: https://www.sdu.dk/da/forskning/videnscenter_for_psykotraumatologi/forskning/traumemekanismer-og-metoder/koen/seksualiseret-selvskade
Skriv et svar